Arkitektpraktikanter søges til vores afdeling i Herning

Hvem er vi?
Årstiderne Arkitekter er en af Danmarks største tegnestuer. Vi agerer i hele Norden med tegnestuer i Silkeborg, København, Herning og Oslo. Vores bærende værdier er respekt, holdånd og nytænkning.
Vi har en uhøjtidelig og ligefrem omgangstone med plads til forskellige meninger og gode muligheder for indflydelse.
Vi er en moderne og kreativ organisa­tion, der løbende udvikler os fagligt
– og nu har du muligheden for at udvikle dig sammen med os.

Hvem er du?
Som person er du nysgerrig, kreativ og fuld af initiativ. Du skal nok få opgaver og udfordringer, men er ikke bange for selv at opsøge projekter på tværs af tegnestuernes teams.
Du har viden og indsigt i bæredygtigt byggeri, og kender til forskellige principper til at opnå ressourcebesparelser i byggeriet.
Du har færdigheder i Autodesk Revit, og er samtidig fortrolig med Adobe CS4-pakken.

Hvad skal du?
Opholdet vil byde på mange alsidige og spændende opgaver, som løses i samarbejde med vores dygtige byplanlæggere, arkitekter og konstruktører, som gerne deler deres viden og kompetencer.
Du vil få en særlig opgave med at bistå i arbejdet med tegnestuens fokus på bæredygtigt og ressource­besparende byggeri.
Praktikopholdet er på fuld tid og med flekstid. Du vil have base på afdelingen i Herning, hvor du vil indgå i tæt samarbejde med vores arkitekter og konstruktører.

Sådan gør du
Send din ansøgning med CV,
så vi har den snarest til:

Årstiderne Arkitekter A/S
Dalgasgade 11
7400 Herning
Att.: Kaare Dahlmann

Vil du vide mere om stillingen kan du kontakte Kaare Dahlmann på tlf: 9628 0825 eller kd@aarstiderne.dk
Du kan også sende ansøgning til denne mail.

Øvrigt: Dine transportudgifter under praktikopholdet vil blive dækket.