Situationsplan

Tee park

  • Boliger og golfbane
  • Ikast
  • Danmark
  • 2008-2011
  • Peter Fleeborg
  • 260.000 m²

Byplanarbejde
- Strukturplan
- Lokalplan

Tee Park er forslaget til en ny boligbebyggelse på kanten mellem land og by i den sydøstlige del af Ikast. Bebyggelsen er en fortolkning af mødet mellem områdets eksisterende kulturlandskaber, golfbanen, plantagen og byen. Kulturlandskabernes karaktertræk aktiveres og definerer sammen et nyt urbant landskab. Golfbanens og plantagens identitetsskabende træk anvendes til at organisere den nye bebyggelse.

Golfbanens graduering af græssets plejeniveau – fra green, over fairway til rough  er karakteristisk for golfbanens udtryk. Denne graduering fortolkes i den nye bebyggelse. Hertil lægges de nyplantede ”plantage-inspirerede” træbælter:

Green = private grunde
Fairway = Styrede græsser på offentlige arealer
Rough = Vilde græsser på offentlige arealer
Plantagens levende hegn = Byrumskabende levende hegn

Denne anvendelse af golfbanens og plantagens natur- og landskabstræk giver et åbent boligkvarter, der samtidig er klart rumligt defineret af de rumskabende levende hegn.

Forslaget tager på den måde udgangspunkt i den eksisterende beplantning og de landskabelige træk og forstærker dem ved at tillægge dem bymæssige funktioner i et urbant landskab.