Tronholmen

  • Erhvervslejemål, liberalt erhverv
  • Randers
  • Danmark
  • 2009
  • Tronholmen 3 ApS
  • 5.500 m²

Ejendommen er en 4 etages erhvervsejendom med mulighed for indretning af flere erhvervslejemål.

Med glasbeklædningen og den skalaløse facade, hvor vinduesbåndene og de vandrette glasbånd flettes sammen i en sammenhængende abstrakt arkitektonisk fortælling, viser ejendommen et nært slægtskab med naboen, Sparekassen Kronjylland. Samtidig besidder ejendommen sin helt egen særegne identitet, tydeliggjort med sin markante hovedindgang og den svævende gule æske hængende herover.

Bygningen hviler på en plint, let hævet fra terræn. Langs ejendommens vestlige facade er der via plinten forbindelse fra P-pladsen til hovedindgangen. I stueetagen åbner bygningens facade sig her op og tager venligt og imødekommende imod den besøgende.

Med den stramme og moderne arkitektur, der karakteriserer bygningen, bliver den et flot og elegant tilskud i bybilledet omkring byparken og havnen.

Bygningen udføres i betonelementer med lette gipsskillevægge. Uden på facaden beklædes der med forskellige typer glas og i forskellige vinkler. Tag belægges med tagpap.

Årstiderne Arkitekter har stået for interiørvalg og vægdekoration ved én udlejer samt bygningens fællesarealer.