


21.12.2010
Lørdag den 18. december var der indvielse af Bramming svømmehal.
For at skabe en helhedsorienteret løsning hvor tilbygning og eksist. byggeri blev naturligt integreret både visuelt og funktionelt er svømmehallen opført i røde teglsten ligesom den bagvedliggende idrætshal.
Byggeriet er opført som tre kuber, der graduerer bygningshøjderne og skaber sammenhæng mellem den eksist. høje hal og det lavere indgangsparti.
Den første kube indeholder ankomstfunktion. Den anden kube indeholder omklædningsfaciliteter samt børne- og varmvandsbassin mens den tredje og højeste kube indeholder det store 25 meters svømmebassin.
Vi har arbejdet med disse tre kuber for at nedbringe skalaen i byggeriet, således at der laves en graduering af bygningshøjderne - fra de høje haller ned til det eksisterende lave bygningskompleks mod syd. Graduering af kubernes højde ind imod ankomstbygningen medfører, at bygningen kommer ned i en menneskelig skala. Valget af kuber i forskellige højder betyder desuden, at man alternativt vil kunne hæve højden af en del af kuben med det store bassin – som en let kasse ovenpå den anden - hvis man vil etablere vipper, uden at det ødelægger byggeriets samlede arkitektoniske udtryk !