En nybygget villa i Vedbæk tegnet af Årstiderne Arkitekter var blandt de nominerede til Hørsholms Kommunes arkitekturpris ”Smukt og godt byggeri”. Prisen gives hvert år til arkitektur, der forskønner byrummet i Hørsholm Kommune.
Den topmoderne villa ligger i et nyt boligområde i Vedbæk. Udfordringen for Årstiderne Arkitekter var at tegne en moderne villa med det klassiske snit, der gør den langtidsholdbar. En opgave der ifølge Hørsholm Kommune er blevet løst til fulde.
Villaen har Årstiderne Arkitekter tegnet i tæt dialog med familiens behov og ønsker. Til en lys og åben bolig, der med masser af funktionalitet samtidig rummer muligheder for at skabe mindre rum.